100 frivillige fik Heartlands campingområde til at shine

Hjertet på campingområdet er campinginfo, hvor der kan guides om alt muligt - og umuligt i løbet af sådan en festival-weekend.

Affald, sikring af brandveje, og svar på alverdens spørgsmål. De over 100 frivillige, som var engagerede på campingområdet under årets Heartland festival fik området til at fungere - og være rent og pænt under hele festivallen.

GU72 har ansvaret for hele campingområdet, hvor Klaus Strandhauge og Peter Strandhauge har det overordnede ansvar, imens Jacob Pedersen og Pia Strandhauge koordinerer alle de frivilliges arbejdstider, opgaver og ansvar.

Det er en opgave foreningen har stået med i hele festivallens levetid, og som både giver fællesskab, sammenhold og godt med penge til foreningskassen.

Festivallen betaler nemlig et mindre beløb pr arbejdstime til den forening, man arbejder for. Og med 100 frivillige, som alle arbejder i mindst 12 timer, bliver det til en del. Penge som foreningen bruger på redskaber, instruktørpleje, og ikke mindst på at holde især børne-kontingenterne så lave, at så mange som overhovedet muligt skal have muligheden for at gå til gymnastik og blive en del af fællesskabet.

Forrige
Forrige

Jens Robert Villadsen har trænet herreholdet i 40 år